
Vejret var dejligt, solen skinnede på de mange mennesker, der stod i kø udenfor Svinø Kirke. Anledningen var fejring af 80 året for befrielsen den 4. maj 1945.
Svinø kirke dannede rammen om den snart legendariske gennemførsel af Mindehøjtideligheden i anledning af befrielsen 4. maj.
Inden arrangementet for alvor gik igang, blev Per Hinrichsen, Folk og Sikkerhed og Knud Lund, Danmarks Veteraner interviewet til TV2Øst.
Den lille kirke blev i løbet af kort tid fyldt, så mange deltagere måtte stå udenfor og følge med i Gudstjenesten, som Biskop Ulla Thorbjørn Hansen, med en dejlig prædiken, iblandet personlige erindringer gennemførte.
Begivenheden var som sædvanlig et stort tilløbsstykke, og blev gennemført med vanlig præcision med deltagelse af honoratiores fra Australien, Canada, England, USA samt repræsentanter fra Forsvaret, Hjemmeværnet og Danmarks Veteraner.
Efter gudstjeneste, indledte frihedsbudskabet derefter mindehøjtideligheden afløst af Copenhagen Caledonia Pibe Band, der spillede et udvalg af skotske numre imellem de officielle taler og kransenedlæggelser ved blandt andre Per L. Hinrichsen, Folk og Sikkerhed; oberst Lars-Bo Mørkholt, Flyvevåbnet samt Lis Birch Christiansen.
Efter kransenedlæggelsen førte Ulla Thorbjørn Hansen an i fællessangen – Altid Frejdig, Når Du Går efterfulgt af gardehusar trompetere, der spillede “Last Post” og “Reveillen” samt to minutters stilhed.
















