Folkemødet blev fint besøgt i weekenden den 23 og 24 august.
Fredag på Folkemøde Møn blev en dejlig varm og men også blæsende dag. I et fint samarbejde med det lokale hjemmeværn fra Sydsjælland og Lolland-Falster havde Folk og sikkerheds opsat stand, det blandt andet blev besøgt af unge repræsentanter fra 17 skoler i området.
Til dagen havde vi udarbejdet et spørgeskema med 13 spørgsmål, som de unge mennesker ivrigt udfyldte i et forsøg på at vinde en af tre præmier udloddet af Folk og sikkerhed Storstrømmen.
Som det ses på billederne blev der gået til sagen med krum hals.
De dygtige vindere af vores konkurrencen blev:
1. præmie og 400 kr.: 10 klasse fra Idrætsefterskolen Grønsund (IEG)
2. præmie og 300 kr.: G4 fra Vordingborg Gymnasium og HF
3. præmie og 200 kr.: 8B fra Maribo Borgerskole.
Lørdag blev også en god dag på folkemødet.
Vi kunne tælle i gennemsnit 50 tilhørere i debatteltet, der havde lagt vejen forbi under debatten om Nato i 75 år med oplæg af pens. Generalløjtnant Michael Lollesgaard.
Ellers var vores stand sammen med Hjemmeværnets stand godt besøgt hele dagen. Så tak til alle der lagde vejen forbi.
Vi kvitterer med et par billeder af dagens stand sammen med Hjemmeværnet.