På en smuk og varm sommerdag deltog Folk og Sikkerhed Storstrømmen med en stand ved Slagelse kommunes markering af Flagdagen 2024.
Eftermiddagen blev indledt med flaghejsning akkompagneret af trompetere og paukehest fra Hesteskadronen ved Gardehusarregimentet. Efter taler ved bl.a. Slagelses borgmester fortsatte arrangementet til kl. 1930.
Ifølge Slagelse kommunes veterankoordinator, Marlene Bilenberg, lagde ca. 800 mennesker vejen forbi arrangementet.