Folk og sikkerhed ved Folkemøde Møn i Stege

Folk og Sikkerhed Storstrømmen deltager igen i år på Folkemøde Møn også denne gang med et højaktuelt emne. IT-sikkerhed skal tages alvorligt både af unge, de voksne og af nationerne. Vi er klar til at tage debatten og besvare spørgsmål både fredag og lørdag.

Tekst: Niels Brandt

Folk og Sikkerhed Storstrømmen er på Stege Torv allerede fra fredag morgen, hvor Nyrådbageren har doneret 1.000 rundstykker og Rema i Stensved smørret og marmeladen til Folkemødets første gæster.

Program
Fredag klokken 09.30 har Folk og Sikkerhed sit første arrangement på scenen ”Blandede Bolcher”, hvor IT-Eksperten Peter Kruse sætter fuld fokus på vigtigheden af sikkerheden, når man bevæger sig rundt i den digitale verden.

Se fredagens programmet her…

Lørdag klokken 11.30 er Peter Kruse klar på hovedscenen, hvor han blandt andet stiller skarpt på hackere, sårbarheder og computervirus samt værktøjer, der anvendes af hackere. Målet med eventen er at skabe forståelse for, hvordan man undgår at falde i de typiske fælder, og hvordan man bedst beskytter sig selv, familie og venner.

Lørdag klokken 13.00 er der desuden yderligere fokus på cybersikkerhed.

Under overskrifter – Er vi klar til angreb? – bliver cybersikkerheden debatteret af Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), MF Nick Hækkerup (S) og John Foley, som er stifter af  den uafhængige rådgivnings- og it-sikkerhedsvirksomhed, COPITS (Cybersikkerhed i Offentlig og Privat Sammenhæng).

Se lørdagens programmet her…

Folk og Sikkerhed er repræsenteret begge dage med en stand, hvor alle er velkomne til at debattere sikkerhed.