Folk & Sikkerhed Storstrømmen inviterer til oplysnings- og debatmøde tirsdag den 9. april klokken 19.30 på Beredskabsstyrelsens Kaserne, Bag Bakkerne 26, 4700 Næstved. Emnet er hvordan samfundet håndterer katastrofer.
Tekst: Tonni Schumann, Folk og Sikkerhed Storstrømmen
Scenen er sat. Der er orkan og store oversvømmelser i Danmark. Politiet, Beredskabet og Forsvaret skal arbejde sammen og koordinere indsatserne, men hvordan gør de det?
Repræsentanter fra alle tre myndigheder beskriver det aktuelle beredskab i et to timer langt oplysnings- og debatmøde.
Beredskabsstyrelsen beskriver det nationale risikobillede og tegner et billede af den generelle trussel mod Danmark. Politiet, Beredskabet, Forsvaret og Hjemmeværnet orienterer om samarbejdet og om hvordan man imødegår konkrete trusler modsamfundet og befolkningen. Her bliver der også fokuseret på befolkningens generelle vilje til at ”give en hånd med” og beskriver befolkningens høje samhørigshedsfølelse.
Arrangementet afsluttes med en paneldebat med indlægsholderne, der består af politikommissær Lars Aa. Nielsen fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, kolonnechef Lars Høg Schou fra Beredskabsstyrelsen samt Oberstløjtnant Michael M. Vibholm chef for Hjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster samt pensioneret oberstløjtnant Per Lorenz Hinrichsen fra Folk & Sikkerhed.
Til Redaktionerne
Spørgsmål til arrangementet kan rettes til Jørgen Rasmussen, mobil 40 90 38 12 eller Tonni Schumann, telefon 51 86 18 20.