Folk og Sikkerhed Storestrøm (F & S) deltog i fuldt omfang ved Folkemøde Møn den 19. og 20. august. Igen blev havnen i Stege omdrejningspunkt for dansk sikkerhed både indenfor og udenfor kongerigets grænser.
Beredskabsstyrelsen, Redningsberedskabet med ambulancer, Politiet, Hjemmeværnet samt Fok og Sikkerhed var på plads.
Fredagen var i udskolingens tegn. F & S havde udarbejdet en “tipskupon” med særlige spørgsmål, der udfordrede 7, 8. og 9. klasserne. Spørgsmål som, hævdelse af suverænitet, tredelingen af magten, hvem der er Forsvarsminister, antal MF’er i Folketinget, m. fl. blev besvaret under kyndig vejledning af F & S medlemmer.
Førstepræmien på 400,- gik til EUX Vordingborg, 2. pladsen gik til 9. årgang fra Eskildstrup Skole og 3. pladsen til 2. I fra Næstved Gymnasium. Pengene indgår som bidrag til klassekassen.
Lørdag var voksenafdelingen. Solen skinnede og i løbet af dagen kom stadig flere almindelige danskere forbi til en god samtale om dansk sikkerhedspolitik.
Kl. 14.00 var F & S vært ved en forsvarspolitisk debat om Det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik – hvordan det påvirker Vordingborg Garnison.
Brian Bressendorff fra Socialdemokraterne, Anne Valentino Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti, Hikmet Altun fra Det Radikale Venstre, og Camillo Krog fra Det Konservative Folkeparti deltog.
Den nye formand for Folk og Sikkerhed. Kontreadmiral (P) Torben Ørting Jørgensen var moderator.
Alt i alt en fremragende dag, hvor F & S fik god mulighed for at sætte en vigtig dagsorden.