Mindehøjtideligheden ved Svinø 2021 aflyst

Mindehøjtideligheden for allierede flyvere på Svinø Kirkegård, der efter planen skulle være afholdt den 4. maj 2021, er desværre – igen – aflyst.

Beslutningen er taget på baggrund af nedlukningen af det danske samfund under covid-19 krisen.

I stil med sidste år vil der dog blive gennemført en mindre højtidelighed for en ganske lille og særligt inviteret gruppe af mennesker fra Forsvaret og ambassaderne.

Vi håber at se jer alle igen i 2022.